Generelle vilkår
1. Generelt
RevolutionRace AB, reg. nr. 556938-2913, Nils Jakobsonsgatan 5D, 504 30 Borås, Sverige (”RevolutionRace”) er den virksomhed, som står bag www.revolutionrace.dk, herefter kaldet ”hjemmesiden”. Med ordene ”vi, vore, vort og vores” i disse vilkår henvises der til RevolutionRace. Følgende vilkår gælder alle de ordrer, som kunden foretager (herefter omtalt som ”du”) hos os.
Hvis du vil i kontakt med os, anbefaler vi, at du kontakter vores kundeservice via e-mailadressen support@revolutionrace.dk.
Anvender du hjemmesiden og/eller foretager et køb på denne, godkender du de generelle vilkår, som angives i dette dokument (”vilkår”). Sørg for, at du har gennemlæst vilkårene og har forstået dem til fulde, inden du foretager din bestilling.
Vil du bestille varer fra vores hjemmeside, skal du være fyldt 18 år.
For os er det vigtigt at værne om din personlige integritet. Vi behandler derfor altid persondata i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og vi har en privatlivspolitik, som er opdateret i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen GDPR. Se venligst vores privatlivspolitik for mere information.
De produkter, der stilles til rådighed på hjemmesiden på et givet tidspunkt, indebærer ikke og er ej heller en garanti for, at disse produkter altid er tilgængelige. Vi forbeholder os retten til på ethvert tidspunkt at ophøre med at sælge et produkt.
Vi forbeholder os retten til at ændre vilkårene alt efter behov, uden videre varsel. Den version af vilkårene, som gælder for din bestilling, er den version, som er tilgængelig på hjemmesiden på tidspunktet for din bestilling.
2. Priser
De priser, som angives på hjemmesiden, er inklusive moms.
Fragtomkostninger og leveringstid for de forskellige leveringsmetoder angives ved kassen. Hvis vi ikke kan levere din bestilling i sin helhed, men må dele den op i flere leverancer, vil du ikke blive debiteret ekstra afgifter for de efterfølgende leverancer.
Kampagnepriser gælder kun for de kampagneprodukter, som er på lager. Kampagnetilbuddene og nedsatte produkter kan ikke kombineres med rabatkoder. Hvis rabatkoden alligevel er aktiveret i kombination med en anden rabatkode eller med en eller flere i forvejen nedsatte produkter, som sænker prisen yderligere, har RevolutionRace ret til at debitere det tilsvarende beløb. Vi forbeholder os retten til at tilbagekalde specialtilbud og rabatter når som helst, uden videre varsel.
Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer, der indeholder åbenlyst forkerte priser. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til, forkerte rabatter forbundet med en kampagne eller et produkt, der er angivet som gratis. RevolutionRace har altid ret til at annullere ordrer, der indeholder åbenlyst forkerte priser. Du kan derefter afgive en ny ordre til den korrekte pris.
I nogle tilfælde tilbyder vi kombinationstilbud, såsom "køb 2, betal for 1", reducerede priser på varer købt som en del af et sæt eller ordrerabatter ved køb over en vis værdi. Hvis du returnerer en del af ordren, således at tilbuddets betingelser ikke længere er opfyldt, har RevolutionRace ret til at opkræve den normale pris for de varer, du beholder.
3. Betalingsmetoder
Vi tilbyder dig flere muligheder for at betale for dine ordrer, såsom fakturaer, afbetaling, delbetalinger, kortbetalinger osv. Betalingsmetoderne varierer fra land til land. De tilgængelige betalingsmetoder i dit marked er angivet ved kassen.
Kreditkontrol
Vi forbeholder os retten til at kontrollere din ansøgning om betalinger via faktura, afbetaling eller på konto. Vi har ret til at afvise, begrænse eller foreslå alternative betalingsmetoder. I tilfælde af et køb med kort forbeholder vi os retten til at kontrollere kortets gyldighed, få bekræftet, at der er tilstrækkelige midler og verificere, at dine adresseoplysninger er korrekte. Køb kan blive afvist baseret på disse kontroller.
Gebyrer
RevolutionRace er ikke ansvarlig for morarenter og rykkergebyrer, hvis betalingen ikke sker i tide.
Øvrigt
Du er forpligtet til at angive en korrekt e-mailadresse og at informere RevolutionRace, hvis din e-mailadresse ændres. Bemærk, at RevolutionRace forbeholder sig retten til at udsende en begæring om betaling til denne e-mailadresse.
Vil du læse mere om vores betalingsmetoder, kan du klikke her.
4. Bestilling
Du kan foretage dine bestillinger online via hjemmesiden. Hvis du har spørgsmål vedrørende bestillingen, kan du kontakte vores kundeservice.
Når du har afgivet din ordre, sender vi dig en ordrebekræftelse via e-mail. Hvis vi af en eller anden grund ikke kan sende din ordre, informerer vi dig hurtigst muligt. Hvis vi allerede har modtaget betaling for en ordre, som vi ikke kan opfylde, refunderer vi det aktuelle beløb ved hjælp af den samme betalingsmetode, der blev brugt til at afgive ordren i muligt omfang. Hvis refusionen skal foretages på anden vis, vil en medarbejder fra RevolutionRace kontakte dig for at sikre, at refusionen kan foretages.
5. Oprettelse af købsaftale
En købsaftale er først indgået, når RevolutionRace bekræfter din ordre, og du har modtaget en ordrebekræftelse via e-mail. Vi anbefaler på det kraftigste, at du gemmer denne bekræftelse. Du kan annullere din ordre, indtil den er blevet bekræftet af RevolutionRace. Hvis ordren annulleres, refunderer vi alle betalinger, du har foretaget, eller betalinger foretaget af et kredit-/debetkortselskab på dine vegne.
6. Levering
Hos RevolutionRace er vi meget påpasselige ved modtagelse og håndtering af ordrer og stræber altid efter at levere din bestilling i overensstemmelse med den betalingsmetode, du har valgt. Du skal angive en fuldstændig og korrekt adresseinformation i forbindelse med din ordre, da vi ikke kan garantere, at dette kan ændres, efter du har fuldført dit køb. Du er alene ansvarlig for eventuelle leveringsfejl på grund af manglende informationer eller fejl i leveringsadressen. Vores leveringsmetoder for det respektive marked finder du i betalingsmodulet samt længst nede på hjemmesiden.
RevolutionRace bestræber sig på at sende din ordre hurtigst muligt og i den modtagne rækkefølge, med undtagelse for de lande, hvor vi tilbyder fragtalternativet ”Expressorder”. Expressordre prioriteres før øvrige forsendelser. Aktuelle leveringstider for både standardlevering og ekspresordrer findes ved kassen. Selvom vi bestræber os på at levere inden for angivne tidsrammer, kan uventede hændelser forårsage forsinkelser. Under kampagner og perioder med høj efterspørgsel kan leveringstiderne være længere. I tilfælde af at varen skulle blive forsinket, og forsinkelsen er væsentlig, har du ret til at ophæve købet.
Hvis pakken ikke hentes fra udleveringsstedet, bliver det automatisk registreret som en uafhentet pakke, og RevolutionRace har derfor ret til at debitere et administrationsgebyr på 150 kr.
Har du spørgsmål vedrørende leverancer, bedes du kontakte vores kundeservice.
7. Skader under transporten
Skade, der er opstået under transporten, skal meddeles til kundeservice så snart som muligt efter at denne er opdaget, for at understøtte påstanden om, at skaden er opstået under transport, dog senest to (2) måneder efter modtagelsen eller afhentningen af pakken. Tag venligst billeder af skaderne og send dem ind til vores kundeservice. Efter enighed med kundeservice er opnået og en transportskade er anerkendt, vil vi sende dig en erstatningsvare, hvis varen er på lager.
8. Ombytning
RevolutionRace tilbyder gratis bytning af produkter, forudsat at erstatningen er af samme model som varen, der returneres. Dette betyder, at du kan kun bytte til en anden størrelse på det produkt, du oprindeligt bestilte. Hvis du vil bytte til en anden farve eller model, skal du returnere varen og afgive en ny ordre.
Du har ret til at bytte din vare inden for 30 dage efter modtagelse af din bestilling, under forudsætning af at alle varer returneres i samme stand, som da vi leverede dem til dig. Dette indebærer, at varerne ikke må være beskadigede, beskidte, vaskede, ændrede eller brugte (ud over at prøve varen på), og at mærkater og etiketter er intakte.
For at ombytningen skal være gratis skal QR-koden der er angivet via vores digitale returkasse. Aflevér returpakken til det leveringsfirma, som er nævnt i e-mailen med QR-koden. Returpakken må ikke lægges direkte i en postkasse, da sådanne pakker ikke kommer frem og derfor ikke erstattes af RevolutionRace. Gem venligst returkvitteringen med det sporingsnummer, du modtager, hos agenten. Denne fungerer som bevis på, at du har sendt en pakke til os, og giver dig mulighed for at spore leveringen.
Når vi har modtaget returpakken, har vi en håndteringstid på 3-5 dage, inden erstatningsvaren fremsendes til dig.
Hvis du vil foretage mere end en ombytning per bestilling, forbeholder vi os ret til at debitere et administrationsgebyr som svarer til 45 kr per ombytning.
Din betaling bliver ikke justeret, når du bytter produkter. Hvis du har valgt faktura eller allerede har betalt din ordre, forbliver betalingen gyldig
9. Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde din bestilling uden at angive nogen årsag. Vi giver dig 14 dages fortrydelsesret, som gælder fra den dag, du modtager din vare.
Vil du gøre brug af din fortrydelsesret, skal du sende en klar og tydelig besked, der indikerer over for os, at du ønsker at annullere din ordre. Du kan bruge vores digitale returkasse, kontakte os via oplysningerne nederst i dette dokument eller bruge standardfortrydelsesformularen fra den svenske Forbrugerstyrelse, som du finder her. Oplys venligst dit navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, ordrenummer og andre oplysninger, der kan være relevante for, at vi kan behandle din returnering. For at overholde fristen er det tilstrækkeligt, at du sender os en besked, hvor du angiver din intention om at udøve din fortrydelsesret, inden fortrydelsesfristen udløber..
Når du returnerer din ordre, kan du bruge QR-koden, der er angivet i vores digitale returkasse. Aflevér returpakken hos det leveringsfirma, som nævnes i e-mailen med QR-koden. Gem venligst returkvitteringen med det sporingsnummer, du modtager hos agenten. Dette dokument fungerer som bevis på, at du har sendt en pakke til os, og giver dig mulighed for at spore leveringen. Du kan finde flere oplysninger om returproceduren på returformularen.
Du skal returnere varerne til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, du informerede os om din beslutning om at fortryde dit køb. Fortrydelsesfristen anses for overholdt, hvis du sender varerne tilbage, inden denne 14-dages periode er udløbet.
Hvis du vælger at benytte din fortrydelsesret, refunderer vi dig varernes pris, inklusive omkostningerne ved standardlevering, uden unødig forsinkelse og senest 10 dage fra den dag, vi blev informeret om din beslutning om at annullere din ordre. Vi kan dog tilbageholde refunderingen, indtil vi har modtaget varerne eller bevis for, at varerne er blevet returneret, alt efter hvad der indtræffer først. Refunderinger vil blive foretaget ved hjælp af samme betalingsmetode, som du brugte til den oprindelige ordre, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Under alle omstændigheder vil du ikke pådrage dig gebyrer som følge af refunderingen.
Hvis varernes værdi er faldet på grund af håndtering ud over, hvad der var nødvendigt for at fastslå deres art, egenskaber og funktion, har vi ret til at kræve et fradrag svarende til værdiforringelsen. Eksempler på handlinger, der kan forårsage en værdiforringelse, omfatter varer, der er beskadigede, snavsede, vaskede, ændrede eller slidte (ud over at prøve dem), eller hvis mærker og etiketter er blevet fjernet.
Du er ansvarlig for varernes tilstand, efter du har modtaget dem fra os. Vi anbefaler derfor, at du pakker varerne omhyggeligt, så de ikke beskadiges under returtransporten. RevolutionRace er ikke forpligtet til at kompensere dig for returnerede varer, hvis der opstår omfattende skader under returtransporten på grund af dårlig indpakning.
10. Udvidet returret
Vi tilbyder returret på hele eller dele af din ordre, selv efter at fortrydelsesfristen er udløbet. Returretten er gyldig i 30 dage fra den dato, du modtog din ordre, dvs. yderligere 16 dage efter, at fortrydelsesfristen er udløbet.
Hvis du ønsker at benytte dig af din returret, kan du bruge vores digitale returkasse eller sende os en klar og tydelig besked om din beslutning om at returnere din ordre. Se kontaktoplysningerne nederst i dette dokument. Du skal oplyse dit navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, ordrenummer og alle andre oplysninger, der kan være relevante for, at vi kan behandle din returnering. For at overholde fristen er det tilstrækkeligt, at du sender os en besked om din intention om at benytte dig af returretten, inden returperioden er udløbet.
Du skal returnere varerne til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, du informerede os om din beslutning om at returnere din ordre.
RevolutionRace garanterer fuld refusion for returnerede varer, forudsat at alle varer returneres i samme stand, som de blev leveret til dig. Det betyder, at varerne ikke må være beskadiget, snavsede, vasket, ændret eller slidt (ud over at være prøvet), og at alle mærker og etiketter er intakte.
Returnering er kun gratis, hvis du bruger QR-koden, der er angivet via vores digitale returkasse. Indsend returpakken til den agent, der er nævnt i e-mailen med QR-koden. Returpakken må ikke lægges direkte i en postkasse, da sådanne pakker ikke vil ankomme korrekt og derfor ikke er dækket af RevolutionRace. Gem venligst returkvitteringen med det sporingsnummer, du modtager fra agenten; dette tjener som bevis på, at du har sendt en pakke til os, og giver dig mulighed for at spore forsendelsen. Du kan også finde mere information om proceduren på returformularen.
Du er ansvarlig for varernes tilstand, efter du har modtaget dem fra os. Det betyder også, at du er ansvarlig for varerne under returtransport. Vi anbefaler derfor, at du pakker varerne omhyggeligt, så de ikke beskadiges under returneringen. RevolutionRace er ikke forpligtet til at kompensere dig for returnerede varer, hvis der opstår omfattende transportskader under returnering på grund af utilstrækkelig indpakning.
Hvis du vælger at benytte din returret, refunderer vi dig værdien af de returnerede varer, inklusive omkostningerne ved standardlevering, uden unødig forsinkelse og senest 10 dage fra den dag, vi blev informeret om din beslutning om at returnere din ordre. Vi kan dog tilbageholde refusionen, indtil vi har modtaget varerne eller bevis for, at varerne er blevet returneret, alt efter hvad der indtræffer først. Refusioner vil blive foretaget ved hjælp af den samme betalingsmetode, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet. Under alle omstændigheder vil du ikke pådrage dig gebyrer som følge af refusionen.
Hvis tidsrammen for returnering af varer ikke overholdes, forbeholder vi os retten til at opkræve et forsinkelsesgebyr på 200 kr. Hvis betingelserne i dette afsnit ikke er opfyldt ved returnering af varer, forbeholder vi os også retten til, ud over enhver værdireduktion, at opkræve et gebyr på 150 kr for uautoriseret returnering.
11. Reklamationer
Du har ret til at klage over en mangelfuld vare. Hvis du har beklædning, der er i stykker, bedes du kontakte vores kundeservice.
Bemærk venligst, at du skal underrette os med information om manglen "inden for rimelig tid", efter du har opdaget den. Hvis du klager inden for to (2) måneder efter, at du har opdaget manglen, vil den altid blive behandlet inden for rimelig tid. Hvis du ikke indsender en reklamation inden for tre (3) år efter modtagelsen af varen, er din ret til reklamation bortfaldet.
Hvis du er usikker på, om fejlen på din specifikke beklædningsgenstand er dækket af garantien, bedes du kontakte vores kundeservice.
I tilfælde af en godkendt reklamation, kompenserer vi dig i overensstemmelse med gældende lovgivning og gældende retningslinjer. Alle varer, der sendes som en del af en reklamation, skal være rene.
For en godkendt reklamation af en defekt vare dækker vi omkostningerne ved returforsendelse, når du bruger den medfølgende forudbetalte returseddel. Udfyld venligst den medfølgende returformular. Hvis du ikke længere har din forudbetalte returseddel, bedes du kontakte kundeservice.
Indlever returpakken til den agent, der er angivet på retursedlen. Returpakken må ikke lægges direkte i en postkasse, da sådanne pakker ikke vil ankomme korrekt og derfor ikke er dækket af RevolutionRace. Gem venligst returkvitteringen med det sporingsnummer, du modtager fra agenten. Denne tjener som bevis på, at du har sendt en pakke til os, og giver dig mulighed for at spore forsendelsen.
Du er ansvarlig for varernes tilstand, efter du har modtaget dem fra os. Det betyder også, at du er ansvarlig for varerne under returtransporten. Vi anbefaler derfor, at du pakker varerne omhyggeligt, så de ikke beskadiges under returnering. RevolutionRace er ikke forpligtet til at kompensere dig for returnerede varer, hvis der opstår omfattende transportskader under returnering på grund af utilstrækkelig indpakning
12. Digitale produkter
Følgende vilkår og betingelser gælder for digitale gavekort fra RevolutionRace (benævnt "gavekort") købt via vores forretningspartner Retain24 på revolutionrace.dk.
Priser og betaling
Et gavekort kan kun købes og bruges på vores hjemmeside. Din betaling håndteres og sendes i samarbejde med vores samarbejdspartner Retain24 samt i samarbejde med din valgte betalingsmetode ved kassen. Prisen på gavekortet er den samme som den værdi, der er angivet ved køb af gavekortet. Der er ingen ekstra omkostninger.
Eventuelle rabatter og tilbud gældende på hjemmesiden på købstidspunktet gælder ikke for gavekort. Et gavekort kan dog bruges til at købe produkter, der er nedsatte eller på udsalg. Et gavekort kan ikke bruges som betaling for et andet gavekort.
I de tilfælde, hvor værdien af købet overstiger gavekortets værdi, kan købet kombineres med enhver af vores andre tilgængelige betalingsmetoder for det resterende beløb. Et gavekort kan ikke indløses til kontanter.
Fortrydelsesret/returret
Vi tilbyder samme fortrydelsesret på vores gavekort som på vores fysiske produkter – 14 dages fortrydelsesret lige fra du modtager bestillingen. Læs mere om de af vores vilkår og betingelser, der gælder for fortrydelse ovenfor, under punkt 9.
Ved returnering af varer købt med gavekort gælder følgende: Værdien af de returnerede varer føjes til det gavekort, der er brugt til at foretage købet. Bemærk, at din tilbagebetaling kan ske på flere forskellige måder i de tilfælde, hvor mere end én betalingsmetode er blevet brugt. For eksempel kan der ske en tilbagebetaling til både dit kreditkort og dit gavekort.
Gyldighed
Vores gavekort er gyldige i tre (3) år fra købstidspunktet. Med købstidspunktet mener vi, da gavekortet oprindeligt blev købt. Hvis du har foretaget en returnering, og der er foretaget en tilbagebetaling på dit gavekort, er gyldighedstiden stadig den samme, som da du første gang modtog dit gavekort.
13. Farver, mål og vægt
Vi bestræber os på at præsentere vores produkters egenskaber, sammensætning og farver så korrekt som muligt. Farven, du ser på hjemmesiden, afhænger dog af din computers skærm, og vi kan derfor ikke garantere, at din enhed viser farverne korrekt.
RevolutionRace tager ikke ansvar for produkternes farver og udseende i billeder, der er hentet fra de sociale medier, da de disse kan være redigerede.
De angivne dimensioner og vægte på vores hjemmeside er kun omtrentlige værdier for at give dig en bedre forståelse af modellen eller pasformen af en specifik beklædningsgenstand og er ikke en endelig garanti for de faktiske dimensioner af den beklædningsgenstand, du modtager. Målene på en beklædningsgenstand kan variere afhængigt af det materiale, der anvendes i fremstillingen. Den samme størrelse i forskellige modelserier kan også føles forskellig på grund af variationer i design, materialer og pasform.
14. Vores ansvar
Hos RevolutionRace ønsker vi, at du bliver 100% tilfreds med dit køb, og vi tilbyder derfor vore kunder en tilfredshedsgaranti. Skulle du ikke være tilfreds med dit køb, kan du, så længe du opfylder vilkårene, returnere varen eller varerne til os og få pengene tilbage.
Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for manglende opfyldelse af visse forpligtelser, der er angivet i disse vilkår og betingelser, hvis en sådan manglende opfyldelse skyldes omstændigheder, som vi ikke havde kontrol over, eller i tilfælde af at sådanne omstændigheder hindrer driften eller gør opfyldelsen urimeligt byrdefuld. Sådanne omstændigheder omfatter, men er ikke begrænset til, krigshandlinger, blokader og embargoer, optøjer, brand, naturkatastrofer, atomulykker og/eller sabotage.
Vores maksimale ansvarsskyldighed over for dig ved eventuelle tab eller skader, som opstår i forbindelse med din bestilling på hjemmesiden, er begrænset til det totale beløb for din bestilling.
15. Rimelig brug
Hvis vi vurderer, at du har en unormal købs- eller returneringsadfærd, kan vi beslutte, at du ikke kan handle hos os i fremtiden, eller midlertidigt/permanent deaktivere dine kundekonti. Dette omfatter f.eks. misbrug af vores returpolitik (f.eks. gentagne gange returnering af usædvanligt store mængder, varer, der ikke er i original stand, eller reklamationer over mistede pakker uden begrundelse).
Vi kan også annullere din ordre, hvis vi har mistanke om kriminel aktivitet såsom bedrageri. Dette gælder f.eks., hvis du gentagne gange hævder, at en pakke, vi har leveret til dig, er blevet forlagt.
16. Hvis du ikke er tilfreds
Hvis du har klager eller bekymringer vedrørende varer købt hos os, bedes du kontakte vores kundeservice.
Du kan også kontakte din forbrugerbeskyttelsesmyndighed. Du kan finde flere oplysninger her.
17. Overdragelse
RevolutionRace forbeholder sig retten til, at overdrage eller pantsætte betalingskrav til en tredjepart, inklusive afbetalingsrater.
18. Klausulers gyldighed
Selv om en eller flere bestemmelser i disse vilkår er kendt ugyldige af en domstol eller tilsynsmyndighed, skal de resterende bestemmelser forblive gyldige.
19. IImmaterielle rettigheder
Alle immaterielle rettigheder, herunder varemærker og ophavsret, på www.rvrc.dk, tilhører Revolutionrace AB. Al anvendelse af hjemmesiden eller dens indhold, udover til eget personlig, ikke-kommerciel brug, er forbudt uden vores tilladelse.
.
20. Bolagsinformation
Revolutionrace AB er registret med sæde i Borås, Sverige.
Registreret kontor:
Nils Jakobsonsgatan 5D
504 30 Borås , Sverige
Org.nr: 556938-2913
Momsnummer: SE556938291301
Kontakt:
RevolutionRace Kundeservice
E-mail: support@revolutionrace.dk
