Vandtæt vs. vandafvisende – en guide til regntøj
Uanset om du står over for kraftig regn, lette byger eller støvregn, er det vigtigt at vælge det rigtige overtøj. Der er betydelige forskelle mellem vandtætte og vandafvisende materialer, og hvis du har kendskab til fordele og ulemper ved dem, kan du vælge den rigtige jakke og de rigtige bukser til dine behov. Hold dig tør og forberedt på alt, hvad naturen kan finde på at kaste efter dig, når vi udforsker verdenen af friluftstøj og dets beskyttende egenskaber.
| Vandafvisende | Vandtæt | |
|---|---|---|
| Lette og korte regnbyger, moderat sne. | Kraftige og langvarige regnbyger og våd sne. | |
| DWR-behandling | ✓ | ✓ |
| Vandtæt membran | *Lejlighedsvis | ✓ |
| Fuldt tapede sømme | 𐄂 | ✓ |
| Vandafvisende lynlåse | 𐄂 | ✓ |
*Mens nogle beklædningsgenstande har vandtætte membraner, der giver beskyttelse mod vind og ekstra modstand mod vandsøjletryk, såsom at sidde i sneen, klassificerer vi dem ikke som vandtætte, da de ikke har fuldt tapede sømme og vandtætte lynlåse.
For at en beklædningsgenstand kan gøres vandtæt, er der også andre svage punkter, der skal adresseres, hvor vand kan trænge igennem, som f.eks. sømme og lynlåse.
Hvad betyder vandafvisende?
Et vandafvisande stof har en højere grad af vandbeskyttelse end vandresistent, men stadig ikke vandtæt. Det refererer til et materiales evne til at modstå absorption eller udskille vanddråber ved kontakt. Vandafvisende stoffer er behandlet med DWR (Durable Water Repellent), der skaber en vandafvisende overflade, der får vandet til at perle op og rulle af i stedet for at blive absorberet. Voks er også en populær vandafvisande behandling til nogle materialer i udendørsudstyr, såsom bomuldslærred.
Tilføjelse af en vandafvisande behandling til dit tøj kan give dem en højere grad af beskyttelse mod regn. Ved kraftig regn eller ved længere tids eksponering for vand vil vandet dog til sidst trænge ind Over tid og ved hyppig brug skal den vandafvisande behandling gentages for at bevare dens effektivitet.
Læs mere: Hvad er DWR (Durable Water Repellent)?
Hvad betyder vandtæt?
Et vandtæt materiale har en høj grad af vandbeskyttelse. De to vigtigste måder at gøre et materiale vandtæt på er en membran og en belægning. Det meste udendørstøj, som er designet til intense aktiviteter er konstrueret med en membran.
En membran er en teknisk barriere, der tillader vanddamp inde fra tøjet at undslippe og samtidig forhindre vanddråber i at trænge ind. Tøj lavet med vandtætte membraner giver god åndbarhed, samtidig med at det giver fremragende vandbeskyttelse.
Fuldt tapede sømme
Materialets vandtæthed er svækket i sømmene, hvor nålen laver bittesmå huller i membranen, og hvor der kan sive vand igennem. Det betyder, at alle sømme i vandtæt tøj er svage punkter, der skal forstærkes med vandtæt tape for at forhindre lækager.
Vandafvisende lynlåse
Lynlåse er et andet svagt punkt, hvor vand kan lække gennem syningen og lynlåstænderne. Se derfor altid efter vandtætte lynlåse for at undgå lækage.
Hvordan er vandtætte stoffer med membraner konstrueret?
Åndbare, vandtætte materialer er lavet af et ydre stof, en vandtæt membran lamineret på indersiden og ofte et tredje materiale som inderfor for at opnå komfort.
Der findes forskellige typer membraner, og de forhindrer alle vand i at trænge ind i tøjet, mens de tillader vanddamp inde i tøjet at slippe ud. Dette smarte design sikrer, at du forbliver komfortabel og tør, selv under våde forhold, uden at føle dig svedig eller ubehageligt tilpas indeni tøjet.
Den vandtætte membran er skrøbelig, og eventuelle rifter eller ridser vil kompromittere dens vandbeskyttelse. For at tilføje holdbarhed er membranen lamineret på indersiden af et mere slidstærkt stof, der fungerer som et ydre lag. Det ydre lag er ofte et tætvævet materiale behandlet med DWR for at forhindre vand i at trænge igennem yderstoffet og påvirke tøjets åndbarhed.
Indersiden af membranen skal også beskyttes for at forhindre, at den bliver beskadiget. Dette kan gøres med en løs indvendig liner, en beskyttende belægning eller et klæbet inderlag. De forskellige konstruktionstyper kaldes ofte 2, 2,5 eller 3 lags.
2 lag (2L)
I dette design er den vandtætte membran klæbet til indersiden af yderstoffet. Den indvendige foring er separat, hvilket føles behageligt mod huden.
2,5 lag (2,5L)
Denne type har en vandtæt membran lamineret på indersiden af yderstoffet. Men i stedet for en løs indvendig foring, har den en beskyttende belægning sprøjtet eller trykt på indersiden. Dette beskytter membranen mod slid og gør stoffet lettere, og mere pakkevenligt.
3 lag (3L)
Her er det ydre stof, den vandtætte membran og inderforet tæt klæbet sammen som ét stof. Dette design giver overlegen holdbarhed og beskyttelse.
Hvordan måler du vandtæthed?
En standard kaldet Hydrostatic Head (HH) måler et materiales vandtæthed. Vandtæthedsvurderingen angiver, hvor meget vandtryk membranen kan modstå, før vand trænger ind, og den udtrykkes i millimeter (mm).
Tidligere blev denne type test lavet ved at hælde vand i en søjle og måle, hvor meget tryk stoffet kunne modstå, før det lækkede. Derfor er det almindeligt at henvise til vandsøjletryk som et andet navn for vurderingen. Nu om dage er testene automatiserede, og de målte værdier kan variere betydeligt alt efter, hvor hurtigt man øger trykket. Vi bruger den japanske standard, JIS L 1092, når vi tester vores materialers vandtæthed.
Jo højere vandsøjletryk jo mere vandtæt er materialet. Tøjets konstruktion, vejrforhold og brug påvirker også vandtætheden.
Vandsøjletryk under 10.000 mm
Tåler let regn, moderat sne og let tryk.
Vandsøjletryk på 10.000 til 15.000 mm
Tåler moderat regn, gennemsnitlig sne og let tryk.
Vandsøjletryk på 15.000 til 20.000 mm
Tåler langvarig og kraftig regn, våd sne og noget tryk.
Vandsøjletryk på over 20.000 mm
Tåler vedvarende og kraftig regn, våd sne og højt tryk.
Vigtigheden af åndbarhed
Det er ofte, når åndbarheden kompromitteres, at du føler, at dit vandtætte tøj er blevet gennemblødt. Uden åndbarhed kan varm og fugtig luft inden i tøjet ikke slippe ud, og du kommer til at føle dig fugtig og klam.
Åndbarheden kan blive kompromitteret, når det ydre stof på dit tøj er mættet med vand, da det forhindrer vanddamp i at slippe ud gennem vævningen. DWR-behandlingen på yderstoffet får vandet til at perle og rulle af og dermed forlænge den tid, det tager for materialet at blive mættet.
Jo mere aktiv du er, jo mere fugtig luft skal du lukke ud, og membranens åndbarhed kan måske ikke følge med. Derfor bør du kigge efter ventilationslynlåse i dit vandtætte tøj. De giver dig mulighed for hurtigt at lukke varm og fugtig luft ud under højintensive aktiviteter.
Åndbarhed måles i et laboratorium og angiver et materiales evne til at frigive kropsfugt. Den måles i g / m² / 24 t – dvs. den mængde væske, målt i gram, som en kvadratmeter af stoffet kan frigive på et døgn. Jo højere åndbarhedsvurdering, jo mere åndbart er materialet.
| Åndbarhedsvurdering | Aktivitetsniveau |
|---|---|
| 5.000 – 10.000 g/m² | Lavintensive aktiviteter som gåture og let alpint skiløb. |
| 10.000 – 15.000 g/m² | Middel-intensive aktiviteter som vandreture eller skiløb. |
| 15.000 – 20.000 g/m² + | Højintensive aktiviteter som at løbe eller gå op ad bakke. |
Hvad skal du vælge?
Hvilket niveau af vandsøjletryk og åndbarhed du skal vælge afhænger af vejr, klima, aktivitet og intensitetsniveau. At vælge den rigtige balance mellem disse faktorer kan hjælpe dig med at regulere din kropstemperatur og hjælpe med at holde dig tør og veltilpas.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor højt niveau af vandtæthed har du brug for?
Forringes vandtætheden ved brug?
Jeg ønsker ikke at blive våd på bagdelen eller knæene, når jeg sætter mig ned eller knæler; hvilke bukser skal jeg vælge?
Hvorfor bliver min jakke gennemblødt på skuldrene, når jeg har en rygsæk på?